Gladsaxe Lokalhistoriske Forening
   Oprettet 1941 som Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune

Lerkar

 Årbøger 
 Andre publikationer 
 Gladsaxes historie 
 Efter reformationen 
 1800-tallet 
 1900-1919 
 1920-1939 
 1940-1959 
 1960-1979 
 1980- 
 Om foreningen 
 Bestyrelse 
 Vedtægter 
 Bliv medlem 
  Forside  
  Arrangementer  
  Årbøger  
  Gladsaxes historie  
  Om foreningen  
  Links  
 

Gladsaxes historie            

  Oversigt    Tiderne i Gladsaxe fra Oldtid til Middelalder  

   

Oldtid-Middelalderen

Efter Reformationen

1800-tallet

1900-1919

1920-1939

1940-1959

1960-1979

1980-

 

 

 

 

 

 

 
   

(Følgende oversigt bygger på oplysninger fra Gladsaxe-bogen 1-3 samt artikler i årsskrifter/årbøger fra foreningen - den er under konstruktion)

Oldtid
10.000-1.000 fvt. (Stenalder)
De første bosættelser i Gladsaxe har ligget ved Utterslev Mose. Her er fundet primitive jagtvåben - benspidser med modhager - fra de første jægere, der har strejfet rundt her, og de er fundet rester af flinteaffald, der tyder på en egentlig boplads.
Senere, da der kommer bofaste agerdyrkere og kvægbrugere til bliver efterladenskaberne tydeligere.
Dyssegraven ved Gladsaxe Trafikplads er et vidnesbyrd om, at der har levet mennesker i Gladsaxe de sidste 5000 år. Oprindeligt har der været 7 stendysser, hvoraf den ved Trafikpladsen er den eneste tilbageværende. Og den mangler endda overliggeren.
Langdyssen ved Skovbrynet er et andet gravminde fra Stenalderen.
Fra tiden er der fundet adskillige flinteøkser, mejsler, flintedolke og lerkar.

1.000-500 fvt. (Bronzealder)
Bronzealderen har sat sig spor i en række gravhøje, hvor en del dog er sløjfet. Tilbage står:
Garhøj på Holmevej
Espehøj på Gladsaxe Møllevej (privat have)
Kirsebærhøj på Ærtemarken (privat have)
Sneglehøj på Turbinevej
Der er fundet en del våben, sværdrester, og smykker fra tiden.

500 fvt. - 800 evt. (Jernalder)
Der er fundet grave ved anlægget af Slangerupbanen ved Højgården, hvor bl.a. en hagekorsfibula og et par lerkar dukkede op, ved anlægget af Ringvejen og ved anlægget af Vadgårdens grusgrav samt i Gyngemosen.

800-1066 (Vikingetiden)
Ingen spor i kommunen fra denne periode.

Historisk tid
Fra middelalderen kommer der skriftlige kilder til. Navnet Gladsaxe betyder måske 'den strålende og glitrende sten' og henviser til en gammel offerplads/tingsted på Tinghøj. Stednavnet Gladsax findes også i det østlige Skåne ved Simrishamn.

De 4 landsbyer Bagsværd (Barsuerthe), Buddinge (Buthinge), Gladsaxe og Mørkhøj (Marhogæ) optræder i Kong Valdemars gavebrev fra 1186. Indtil 1909 er Herlev også en del af 'kommunen' med landsbyerne Herløwe og Tuberup (en nu nedlagt landsby ved Fedtmosen/Tibberup Å/Værebro Å). Byerne/bønderne hørte under Roskildebispen frem til reformationen i 1536.

1150-1200 Gladsaxe kirke bygges som erstatning for en tidligere trækirke på stedet.

DN Gladsaxe har en oversigt over oldtidsminder i Kommunen.