Gladsaxe Lokalhistoriske Forening
   Oprettet 1941 som Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune

Lerkar

 Årbøger 
 Andre publikationer 
 Gladsaxes historie 
 Efter reformationen 
 1800-tallet 
 1900-1919 
 1920-1939 
 1940-1959 
 1960-1979 
 1980- 
 Om foreningen 
 Bestyrelse 
 Vedtægter 
 Bliv medlem 
  Forside  
  Arrangementer  
  Årbøger  
  Gladsaxes historie  
  Om foreningen  
  Links  

Gladsaxes historie            

  Oversigt    1920-1939

Oldtid-Middelalderen

Efter Reformationen

1800-tallet

1900-1919

1920-1939

1940-1959

1960-1979

1980-

 

 

 

 

 

 


Da Sporvognen kom til Søborg
16. maj 1924 blev en stor dag – Søborg fik nye venner

Jørgen Olsen

Den 16. maj 1924 oprandt dagen da sporvognen med linienummer 16 for første gang kunne køre på den nye sporstrækning fra Bispebjerg til Søborg. Mere end 80 prominente gæster med borgmestre fra København, repræsentanter fra Magistraten, Amtet, Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune samt ikke mindst repræsentanter fra sporvejsudvalget, deltog i det blomstersmykkede vogntog der i dagens anledning var udvidet til 3 af Københavns nyeste motor – og bivogne.
Det blev en stor dag for Søborg. Nu 85 år efter viser Gladsaxe Lokalhistoriske Forening en udstilling på Hovedbiblioteket der bl.a. med billeder, dokumenter og film fra Lokalhistorisk Arkiv, og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm vil fortælle Linie 16’s historie fra 1924 til sporvognen stoppede i 1962 og overgik til busdrift.

Søborg borgerne måtte gå til Bispebjerg Bakke

Da Søborg blev udstykket i 1901 var der 4 km til nærmeste sporvogn der stoppede ved Tagensvej og Nørrebrogade. 1903 besluttede Københavns Kommune at anlægge en kirkegård på Bispebjerg Bakke. Det blev baggrunden for at forlænge hver anden linie 5 til Bispebjerg.
1905 Stiftedes Søborg Grundejerforening, Der var på dette tidspunkt kun 195 husstande i Søborg, men allerede på det første bestyrelsesmøde 26. oktober 1905 besluttede man at gå til sporvejsselskabet med et andragende om at få sporvognens sidste afgang fra København til Bispebjerg til at afgå tre kvarter senere fra Rådhuspladsen, hvilket blev imødekommet i weekenden.
På et møde på Emdruplund 15. marts 1911 hvor samtlige grundejerforeninger og vejforeninger var mødt frem opstod en ny tanke. Forsørgelsesforstander Chr. Pedersen stillede forslag om at tilvejebringe de nødvendige midler til sporvejsanlægget ved påligning af en grundværdistigningsafgift. Der blev nedsat et udvalg, men i 1913 var der stadig ikke sket noget afgørende. Jo, indbyggertallet var steget så der nu boede 2.400 borgere i Søborg, men der var stadig 4 kilometer til sporvognen. I 1914 lysnede det da Københavns magistrat gav køretilladelse for ikke mindre en to omnibusforetagender mellem Bispebjerg og Søborg. (Omnibus er fransk og betyder for alle). Bl.a. en rute mellem Runebergs alle og Bispebjerg Bakke der transporterede passagererne i 5 personers motordrosker. Taksten var 15 øre til Søborghus Kro og 20 øre for hele turen. 1915 udvidede vognmand Rasmus Jensen sin omnibuskørsel med 11 personers busser mellem Bispebjerg og Søborg Skole. Pris 15 øre for hele turen.

Den rigtige mand på
det rigtige tidspunkt

1916 nedsattes en privat lokalkomite med direktør Frits-Julius  Nielsen-Kolding, Bagsværd som formand. Frits-Julius Nielsen-Kolding var manden man stod og manglede. Han havde evnen og visionerne til at kunne sætte gang i sporvognsplanerne. Han stillede op og blev valgt til sognerådet i 1917 og kom fra starten til at spille en væsentlig rolle. Og han foreslog den 16. maj samme år at sognerådet nedsatte et udvalg der havde til opgave at få grundejerne indenfor en given afstand til at tegne frivillige bidrag til sporvejsanlægget. De følgende år tegnede 90% sig for et samlet beløb af 97.000,00 kr. De enkelte lodsejere skrev under på at betale i ti år med to årlige terminer. I Deklarationen indgik, at såfremt sporvognen ikke var i drift inden den 11. juni 1925 var kommunen pligtig til at tilbagebetale beløbet med pålignede renter.
Nielsen-Kolding stillede ikke op til sognerådet i 1921, men genopstillede i 1925, hvor han blev valgt og kort tid efter overtog posten som sognerådsformand. frem til 1929.
I den periode han var udenfor sognerådet var vennen og redaktøren af Grundejerbladet Olaf Forchhammer valgt ind (1921-1925).

Gladsaxe Kommunes Grundejerblad kom til at spille en vigtig rolle

Sporvognsudvalget satsede på at kommunikerer med borgerne. Ideen og vigtigheden af en sporvogn skulle sælges. Det kan måske undre nogen, at det var en velhavende direktør fra Bagsværd der stod bag sporvognen til Søborg. Men faktisk var det udvalgets ide at få sporvognen ført hele vejen fra Bispebjerg gennem Søborg-Buddinge og til Bagsværd. Den driftige Frits-Julius Nielsen-Kolding samlede alle grundejerforeningerne i Gladsaxe og fik Søborg Grundejerforenings månedsavis Søborg Avis ændret til Gladsaxe Kommunes Grundejerblad og udsendt hver uge fra 1. januar 1919. Avisen fik øgenavnet ”Det grønne” fordi for- og bagside var en ren annonceside trykt på grøn baggrund. Avisen er der stadig i dag og  er nu blevet til Gladsaxe Bladet. En avis til så mange borgere i Gladsaxe hver uge var en meget bekostelig beslutning. Men den klarede Frits-Julus Nielsen-Kolding selv. Han betalte det meste af udgifterne. Han trykte avisen på sin virksomhed Grafisk Institut. Manglede der penge til driften, ja så trådte han altid selv til. Han var for øvrigt formand for Gladsaxe Sogns Bank (Søborg Bank).
En anden beslutning der kom til at betyde meget for at få sporvognen til Søborg var da direktør Frits-Julius Nielsen-Kolding i 1920 ansatte formanden for Bagsværd Grundejerforening ingeniør Olaf Forchhammer som redaktør ved siden af hans job og karriere i Københavns magistrat hvor han endte som stadsingeniør. Han var en fremragende skribent og fik senere et stort forfatterskab. I de kommende år var der ikke mange uger, hvor borgerne ikke kunne læse om sporvognen.

Nu kommer sporvognen

I januar 1919 skrev Nielsen-Kolding om planerne med at udvide linie 5, hvor hver anden tur kørte til Bispebjerg, nu kom den til Søborg. Sådan gik det ikke i stedet kom den helt nye linie 16 i oktober 1920 men stadig kun til Bispebjerg Bakke.
Gladsaxe havde held med sine sporvejsplaner. Selv om sporvognslinien ikke var uden problemer. Der var mange implicerede. Både Gladsaxe sogneråd, Gentofte Kommune, Københavns Kommune og Københavns Amtsråd som Frederiksborgvej hørte under som vejmyndighed.
Linie 16’s forlængelse fra Bispebjerg til Søborg blev efter forhandlinger med de forskellige kommuner og amtsråd besluttet af Københavns kommunalbestyrelse i 1922. Linien blev den første linie udover Københavns bygrænse.
Gladsaxe Sogneråd anmoder indenrigsministeriet om ved lov at pålægge lodsejerne inden for en afstand af 600 meter fra den nye sporvejslinie at bidrage til denne. Loven blev godkendt den 30. juni 1922. Beløbene var 25 øre pr. kvadratalen langs med hovedgaden. 15 øre i en nærmere fastsat zone 2. og 5 øre pr. kvadratalen længst væk fra sporvognen.
Den nye strækning var på 2,8 kilometer og i borgerrepræsentationen 26.10.1922 blev fordelingen af de påløbende omkostninger fastlagt. Gladsaxe Sogneråd skulle bevillige 100.000.00 kroner til en helt ny bro hvor Frederiksborgvej føres over dæmningskanalen ved Søborghus Kro.

Amtet fik en 40 års bevilling 1923-1963

24. marts 1923 var overenskomsten mellem Gladsaxe, Gentofte og København på plads. Den 7. juli 1923 fik Københavns Amtsråd eneretsbevilling på driften i 40 år. En overenskomst der straks blev overdraget til Københavns Kommune.
Anlægsopgaverne af sporvognslinien blev foretaget gennem 1923 og 1924 med meget store gener for den lokale trafik. Der skulle eksproprieres mange alen langs med Frederiksborgvej. Bygelinien skulle udvides. Der skulle lægges kabler til strømforsyningen. Nedlægges skinner og vejbelægning med chaussesten. Fortove og vejanlæg var langt fra færdigetablerede da sporvognen endelig kunne tage sin første tur den 16. maj 1924. Et år før fristens udløb den 11. juni 1925.
Da regningen kunne gøres op havde forlængelsen af linie 16 kostet et efter tiden meget stort beløb. Den samlede pris blev 2.109.700,00 kroner. Heraf havde Gladsaxe kommune og grundejere betalt de 706.300,00 kr.

Sporvognen linie 16 nåede at køre i 38 år før den overgik til busdrift ved køreplanskiftet 1.maj 1962 og blev til linie 43.
En stor planlagt afsked med linie 16 var planlagt til 6. september 1961 her skulle
borgmester Erhard Jacobsen som vognstyrer have kørt den sidste sporvogn. Samme vogntog og udsmykning som ved åbningen i 1924 var planlagt.
Men en manglende tilladelse fra Landsnævnet for rutebiler manglede. Nævnet skulle høres i de tilfælde hvor en rute gik gennem 2 eller flere kommuner.
Så afskeden med den sidste sporvogn blev udskudt og foregik uden nogen form for fest.