Gladsaxe Lokalhistoriske Forening
   Oprettet 1941 som Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune

Lerkar

 Årbøger 
 Andre publikationer 
 Gladsaxes historie 
 Efter reformationen 
 1800-tallet 
 1900-1919 
 1920-1939 
 1940-1959 
 1960-1979 
 1980- 
 Om foreningen 
 Bestyrelse 
 Vedtægter 
 Bliv medlem 
  Forside  
  Arrangementer  
  Årbøger  
  Gladsaxes historie  
  Om foreningen  
  Links  

Fra Årsskrift 1976

En historisk-arkæologisk »vandring« over de nedlagte gårde Lundegaards og Hyldegaards marker.

Af B.J. Steiner

I Gladsaxe Kommune har vi af egentlige naturområder den østlige del af Store Hareskov, Aldershvile Skov samt moserne Smørmose og Fedtmose. Langs Bagsværd Sø og Lyngby Sø er der stier, der fører gennem dette dejlige søområde, hvorfra det kan beses fra mange forskellige vinkler. Aldershvile Park er, som navnet siger, en park, og dermed et mere friseret område. Alle disse nævnte lokaliteter er velkendt af de fleste, men et område der ligger ret upåagtet hen, er de store frie arealer bag »Høje Gladsaxe« ned mod Hillerødmotorvejen. Det er de gamle, nedlagte gårde, Lundegaards og Hyldegaards jorder, der ligger her.

»Høje Gladsaxe« bebyggelsen langs med Gladsaxevej og den lavere bebyggelse bagved optager ca. halvdelen af arealet, mens resten af området, som er fredet, ligger frit og uberørt hen med sine bakker og lavninger, omtrent som de blev skabt under istiden, men naturligvis præget af det landbrug, der har været drevet her i umindelige tider. Nogle stier formår ikke at ødelægge det landskabelige præg, og der forlanges ikke, at man skal følge dem; man kan frit færdes i området, som man vil. Her vil vi gå en tur ud og se på områdets historie og arkæologi for at lære det nærmere at kende.

Ved den nær Høje Gladsaxe Butikscenter liggende benzintanks bygning og lidt ned på den syd for liggende parkeringsplads, lå den store toetages hovedbygning til den forsvundne Lundegaard. Herfra vil vi starte vor »vandring«, men vi vil først se lidt på de to gårdes historie.

Både Lundegaard og Hyldegaard var udflyttergårde fra landsbyen Buddinge og fik ved udskiftningen omkring 1770 deres samlede jordlodder på Buddinge Lundevangs sydlige del, som Matr.nr. 5a m.fl. og Matr.nr. 6 m.fl. af Buddinge Bye. Det var henholdsvis Peder Pedersen den Ældre og Anders Christensen, der i 1773 eller 1774 flyttede ud fra landsbyen og gav deres nyopbyggede gårde navne efter de lokaliteter, de kom til at ligge på. »Lundegaard « ved "Lille Lunde Aas« og »Hyldegaard« ved »Hylde Aas« eller »Hyllen«, som den også kaldtes.

Gårdene bestod af stuehus samt 3 avlsbygninger - altså firlængede - og var opført i bindingsværk, lerklining og med rørtag. Medens Hyldegaard blev ved at være »bondegaard« i den samme slægts eje i over 150 år, kom Lundegaard til at føre en mere omtumlet tilværelse. Den blev handlet både i 18°5, 1807 og 1808, da Silke- og Klædekræmmer Anders Andersen Kierkegård købte den for 10.000 Rdl. Han rev stuehuset ned, og i stedet for opførte han i 18 I I en herskabelig hovedbygning i to etager. Dette nye stuehus svarede bedre til den velhavende silkekræmmers behov. I hans ejertid blev Lundegaard da også kun omtalt som »Lystgaarden«.

Anders Kierkegaard anlagde i årene I 808- IO en fabriksvirksomhed » Enigheden « på et stykke jord ved skellet til Hyldegaard. Det var et bomuldsspinderi, som dengang - under fastlandsspærringen - havde gode indtjeningsmuligheder. Vejen mellem »Søborghus« og fabrikken blev udvidet og forbedret og fik navnet »Fabriksvej« - i dag »Gladsaxevej«. Fabrikskomplekset blev ved en taksation i 1812 vurderet tilp'380 Rdl. Det bestod da af en hovedbygning + 5 andre bygninger, der indeholdt værksteder, hestemølle, der drev spinderimaskinerne, arbejderboliger, vognremise, stald, smedie og skole. Desuden var der også et »Blegeri« knyttet dertil. Ved Danmarks bankerot og Napoleonskrigenes ophør kunne fabrikationen ikke længere betale sig, da de udenlandske bomuldsvarer nu kunne indføres langt billigere. Derfor blev fabrikken nedlagt, maskinerne solgt, bygningerne efterhånden revet ned, og i dag er der intet mere - hverken i vejnavn eller på stedet - der minder om det fordums store foretagende.

Efter Anders Kierkegaards og hans kones død handledes Lundegaard igen flere gange, af og til endda på tvangsauktion, indtil Hjulmand J ens Andersen fra Nr. Herlev købte gården i 1867. I denne slægt forblev den, dels som eje dels i forpagtning, indtil Høje Gladsaxe byggeriet blev en realitet. Der blev gjort flere forsøg på at redde Lundegaards hovedbygning; det lykkedes ikke, og i 1966 blev den revet ned!

Ja! Det var et sørgeligt endeligt, den dejlige ejendom fik. Hovedbygningen havde mange velbevarede vægmalerier fra opførelsestiden i nogle af dens ialt 15 værelser på 1. og 2. sal. Bygningen kunne have været indpasset i Høje Gladsaxe-komplekset sammen med sin 2 tdr. land store have med de smukke gamle træer, som et naturligt miljø, hvor den gamle bygning kunne have tjent mange nyttige formål. Lundegaards sidste forpagter, Jens Appelgreen, hvis familie ejede den i mange år og derfor kendte hovedbygningen særdeles godt, har fortalt, at den var så godt bygget, at den ville have kunnet overleve Høje Gladsaxe-bygningerne, hvis den havde fået lov til at blive stående.

Endnu huskes Anders Kierkegaard herude i Gladsaxe - måske mest, fordi han var fætter til Søren Kierkegaards fader, og samme Søren tilbragte som dreng sine sommerferier på »Enigheden«, der dengang ejedes af hans moders familie.

Rækken af ejere og forpagtere af Lundegaard er således:

1774 Peder Pedersen (den ældre).
1804 Sønnen, Peder Pedersen (den yngre).
1805 Urtekræmmer Smidt og Madam Dorothea Hansen.
1807 Kammerraad Peder Jensen Giersing.
1808 Silke- og Klædehandler Anders Andersen Kierkegaard.
1816 Enken efter A.A. Kierkegaard, der måtte pantsætte gården.
?    Grosserer Søren Fack (panthaveren).
?    Grosserer Peter Thuesen.
1827 Lundegaard solgt ved tvangsauktion.
?
?    Siewertz.
1867 Hjulmand Jens Andersen fra Nr. Herlev. (Hans ældste søn giftede sig til Vestengaard i Buddinge).
1874 Peter Jensen - den næstældste ugifte søn - fik overdraget gården af faderen.
1901 Jens Jensen, en broder til Peter Jensen, fik efter dennes død gården. (Jens Jensens kones søster var gift med en gårdejer Jens Jakobsen i Tørslev, og deres datter blev gift med Carl Appelgreen fra København. - Jens Jakobsens søn, maleren Karl Jakobsen, har malet mange motiver fra Lundegaard og Buddinge.)
1908 overtog Carl Appelgreen mælkeforpagtningen på Lundegaard og Hyldegaard.
1920 Carl Appelgreen forpagtede Lundegaard.
1925 Carl Appelgreen købte gården efter Jens Jensens død.
1938 Gladsaxe Kommune købte Lundegaard af C. Appelgreen, der fortsatte som forpagter.
1944 Jens Appelgreen overtog forpagtningen efter sin faders død.
1962 Hovedbygningen overtaget til kontorbrug for arkitekter og ingeniører ved Høje Gladsaxe-byggeriet.

Høje Gladsaxe, med sine høje boligblokke og lavere parkbebyggelse bagved skolerne, breder sig - som tidligere sagt - over en hel del af Lundegaards og Hyldegaards gamle marker, hvor der sikkert har været drevet landbrug siden Yngre Stenalder.

Da Lundegaards kostald blev revet ned, fandt man i dens sokkel en skubbekværn (I). (Tallene henviser til det medfølgende kort, hvor fundene er angivet med et kryds). Kværnen befinder sig i dag på Værløse Museum og har nok været benyttet af beboerne fra den boplads fra Yngre Stenalder (2), der har ligget i området ved hjørnet af den første beboelsesblok og garagerne foran. En beboer fra denne boplads har mistet sin flintsegl (3), den er fundet ved butikscentrets sydlige del.

Disse gamle forfædre fra bopladsen her har måske haft deres grave ovre ved bronzealderhøjen Garhøj (4) nær Holmevej. Syd for Garhøj har der ligget 4 andre bronzealderhøje, hvoraf den sydligste (5) sløjfedes i 1941 for at give plads til en villa. Det viste sig da, at den stammede fra Bronzealderens senere del. Der blev fundet stærkt opløste fragmenter af snoet bronzearmring, bronzekniv og brændte ben.

Disse 4 sløjfede høje og Garhøj har måske, ligesom bronzealderhøjen »Rævehøj « for enden af Maskinvej ved Gladsaxe Skole, været anlagt oven på grave fra Yngre Stenalder og også rummet gravlæggelser fra Jernalderen. Rævehøj forsvandt så sent som 1955 til fordel for en fabriksbygning.

Når der i det følgende nævnes navne på marker, stammer disse fra et markkort fra før udskiftningen i 1 77o'erne. Hele dette område vil vi nu se nærmere på. På det medfølgende kort er turen, vi skal gå, afmærket med en rød stipling. Vi starter hvor Lundegaards hovedbygning lå, og går ned langs butikscentret mod Haraldskirken; derved følger vi omtrent markvejen fra gården ned mod Grønnemose. Ved kirken drejer vi ind på parkeringspladsen - her lå et lille vandhul mellem gården og mosen - går videre frem til vejen Skolesvinget og ned mod regnvandsbassinet. Inden vi er kommet så langt - men mellem børnehaven og den nye Dag Hamrnarskjold Skole - er vi nået til den nordlige kant af Grønnemose . Herfra strakte den sig over mod skolernes gymnastiksal, syd om fritidshjemmet »Lundegaarden« og regnvandsbassinet og videre over på den anden side af Høje Gladsaxevej (tidligere Vandledningsvejen), hvor den fulgte Nordtoftevejs runding.

Da i sin tid dæmningen, der skulle føre Vandledningsvejen over Grønnemose, skulle laves, blev jordpåfyldningen påbegyndt fra Lundegaards side med det resultat, at mosens tørvemasse blev presset mod øst sammen med alle mosens karusser, aborrer og gedder.

Der var tilløb til mosen fra en lille bæk, der kom fra et vandhul- nu opfyldt og tilplantet med buske- ved gården Marielyst og tillige fra en bæk, der løb omtrent langs med Daltoftevej . Afløbet skete mod vest gennem Tingbækken, som i tidens løb er blevet gravet ret dyb for bedre at kunne afvande mosen.

I Grønnemose er der under første verdenskrig ved tørvegravning fundet en skafthuløkse (6) nord for regnvandsbassinet. Lidt syd for dette er fundet en lille sleben tyknakket flintøkse (7). I mosekantens østside er ved vejen Grønnemosen fundet en ornamenteret hjortetak (8).

Havebrugskonsulent Mosegaard har i mosen, som overfladefund, fundet forarbejdet til en flintdolk med håndgreb, nakkeende af tyknakket flintøkse og krum tilhugget ildsten.

Syd for mosen blev der ved anlæggelsen af Vandledningsvej i den østlige skrænt fundet en ca. I m lang stensat grav (9) en meter fra Lundegaards skel, på et område der hed Lille 0rneholm.

Den i Grønnemose fundne skafthuløkse fik påsat et skaft af Jens Appelgreen, da han var dreng, og han legede så meget med den, at den efterhånden helt var opslidt.

Ad stien mellem regn vands bassinet og Høje Gladsaxevej er vi gået forbi gangbroen, der fra Grønnemose Alle fører over Høje Gladsaxevej. Ca. 100 m længere fremme, ovre på den anden side af vejen, lå den sløjfede Kielshøj (1O) = Kildehøj. Der har sikkert ligget en anden gravhøj øst for denne ved vejen Toppen.

Bakken vi står på, hedder Syndre Kielshøjs Aas, og herfra er der en dejlig udsigt over det område, vi skal igennem. Ser vi mod vest, har vi til højre den vældige Bøgebjerg Aas, der dominerer hele landskabet, og neden for i lavningen ligger Bøgebjerg Eng.

Fra Kielshøjs Aas, hvor vi stod og så mod vest, går vi skråt frem til venstre over mod stien, der kommer stejlt op fra Utterslev Mose-området. Det stejle område her hedder Heldeager. Navnet Helde hentyder til skrænt eller skråning. Bakken her har været ca. 8 m højere, end den er nu, men da man anlagde Vandledningsvejen, manglede der grus til de stier, der dækker vandlednings rørene langs Utterslev Mose fra Vandledningsvejen til Maglegårds Alle. Fra bakken Heldeager blev solgt og fjernet 25.000 kubikmeter grus til disse stiers etablering.

Fra stien ved Heldeager går vi hen mod, hvor Kielshøj Aasen skråner ned mod Bøgebjerg Eng. På skråningen ned mod engen ca. 3 ° m fra engkanten ser vi, at græsbevoksningen har en mere grøn farve, og om sommeren er der en anden bevoksning her. Det er stedet hvor Kielshøjs kilde lå, hvis vand rislede ned til Bøgebjerg Eng. I r87o'erne blev kilden rørlagt ned til engen, for at man bedre kunne dyrke den ellers våde jord neden for kilden. Man kan se kildens nuværende udløb lige neden for i kanten af engen.

Mellem kildens gamle udløb og engen har man taget store flager op af kildekalk og smidt dem ud i engens tørvehuller, da de generede pløjningen. Man kan endnu se små stykker kildekalk i muldvarpeskud, og hvor mosegrise har rodet i jorden neden for kilden. Omkring kilden er der fundet flere flintafslag (II), endda eet - helt belagt med kildekalk.

I nærheden af kildens nuværende udløb, sad engang forpagter Jens Appelgreen og fik sig et lille hvil. Han så da en muldvarp skyde sit muldvarpeskud op, og oven på det lå der - en dejlig flintdolk. (12)

Vandet rinder altid i kildeudløbet, selv i vintre, hvor det fryser ret stærkt.

Hvor Bøgebjerg Eng ligger, var i oldtiden en sø - senere mose - hvor der igennem tiderne er foregået tørvegravning. Nu er tørvehullerne ved at gro til igen. Fra kildeudløbet går vi syd om Bøgebjerg Eng ud på et område med engen mod nord; og mod syd afgrænset af en »tør« grøft, der er kommunegrænsen mod København. Bagved grøften, på sydsiden, ligger en lille sø, der er en tidligere tørvegrav. Helt i baggrunden afsluttes dette område af en trærække, næsten en lille lund. Foran denne er der en svag forhøjning af græsområdet, hvor der har ligget en boplads fra Yngre Stenalders dolketid
(13). Nationalmuseet har her registreret fund af: od af flintdolk, forarbejde til flintdolk, slank ufærdig segl samt en stor og en lille skiveskraber.

Dengang bopladsen var beboet, lå den sikkert på en lille lav holm ude i en sø, og hvis man roder i muldvarpeskuddene her, kan man undertiden være heldig at finde flintafslag.

Fra bopladsen går vi gennem lunden mod vest, til vi når en grøft, der er gravet gennem engen for at afvande den. Nu løber også Tingbækkens vand igennem denne grøft. Vi følger grøften mod nord til stien, der løber øst-vest neden for Bøgebjerg Aas, og her kommer den rigtige Tingbæk vinkelret ind mod stien. På gamle kort ses, at den herfra har løbet over til et lille vandhul ved gangbroen over motorvejen og videre gennem Gyngemosen til Husum og Harrestrup A ved Slotsherrens Bro. Lidt nordligere løber Kagså - der kommer fra Smørmosen - ind i Harrestrup A.

Oprindeligt har Tingbækken blot snoet sig sin egen vej gennem den lavning, der har været nord og vest for Bøgebjerg Aas, men i tidens løb er den altså blevet grøftet.

Vi følger Tingbækkens gamle forløb over mod vandhullet og går videre mod gangbroen og lidt forbi den mod nordvest. Her- på den modsatte side af motorvejen - mellem gangbroen og Gyngemose har der ligget en boplads fra Yngre Stenalder (14). Her er følgende fund registreret: Stykke af flintdolk, skaftskrabere, 6 skiveskrabere, spånskraber, knude benyttet som slagsten, lille bor og afslag; - og her, stadig lidt nordvest for gangbroen, har den gamle » Tingvej«, der førte fra Husum til Sokkelund Herreds Tingsted på Buddinge Mark (omtrent ved TV masten), passeret et »Vad« over Tingbækken. Denne vej blev nedlagt i 1869. Også fra Buddinge Bye gik der vej til Tingstedet.

Kontorchef C. Th. Holbøll omtaler - i vort selskabs årsskrift 1971 - en sag fra Roskildebispens Jordebog vedrørende en Tuleshøj (måske Tinghøj), samt en Thuliwats Eng (måske Bøgebjerg Eng) i Sokkelund Herred med vadested over Tingbækken. Det har måske været her, hvor »Tingvejen« har krydset Tingbækken. (Tule = Kongens stedfortræder).

Fra gangbroen går vi ad stien mod Høje Gladsaxes lave bebyggelse. Til venstre for stien er en ret flad bakke. Nærmest ned mod motorvejen hedder dette område på de gamle markkort fra før udskiftningen Steylinge Ager og op mod den lave bebyggelse, Stegle Holms Aas. Det kan tyde på, at Sokkelund Herreds retterplads, hvor de dømte forbrydere blev lagt på »hjul og stejle«, har været her. Forbi sådanne rettersteder gik altid en offentlig vej, så forbifarende kunne advares om at holde sig på lovens grund. Denne offentlige vej må have været den nedlagte »Tingvej«.

Vest for den lave Stegle Holms Aas ligger den nordlige del af Gyngemosen.

Her blev i 1850 af en karl, der gravede tørv, fundet en nål af bronze med guldbelægning og dyreornamentik.

Længere nord på, bag den lave bebyggelse og ned mod Gyngemose, er der under Høje Gladsaxe-byggeriet skabt nogle kunstige skrænter. Blandt den nedvæltede jord var en gråhvid kalksten med to fodspor indhugget, den var ca. I ton stor (15). (Meddelt af lærer Johan Kristensen, Vadgård Skole).

Vi fortsætter ad stien øst om den lave bebyggelse og drejer til højre, hvor stien nu følger Tingbækken. Inden den drejer, ligger der en rest af et lavt område, der hed Holckene = sænkning, lavning. Her ligger- i noget af dette område - byggelegepladsen. En anden del har strakt sig ind under den lave del af Høje Gladsaxe.

Lige ved knækket af Tingbækken er der en overkørsel; her krydsede en markvej fra Hyldegaard og fortsatte videre langs bækken. Her går vi over og op ad bakken til Bøgebjerghullet oppe på toppen af bakken.

Bøgebjerghullet - dette mærkelige vandhul på toppen af en bakke - er ikke en mergelgrav, thi det findes på kort fra tiden før der kendtes til mergelgravning.
Er det et dødishul? Er der en kilde i bunden? Der er mystik om dette vandhul.

Ifølge gammel overlevering skulle her i oldtiden have været et »kultsted«. Når man samledes til religiøse fester, blev vandet ledet i en rende ud af Bøgebjerghullet ned til Tingbækken, OK herved kom en stor sten til syne i hullet. Når de kultiske ceremonier var overstået, blev renden dækket til og hullet fyldtes af sig selv igen (sagde overleveringen!).

Engang da forpagter Sigurd Sørensen på Hyldegaard havde en jordbærmark omkring Bøgebjerghullet, trængte denne mark til at blive vandet. En Falckmand blev tilkaldt med pumpe og sprøjte for at bruge hullets vand til de tørstende jordbær, men til trods for et stort vandforbrug svandt det kun et par tommer i vandstanden, hvilket undrede Falckrnanden meget.

Lærer Johan Kristensen, Vadgård Skole, har med nogle elever gravet sø gegrøfter ved Bøgebjerghullet. De fandt bålrester , spåner og nogle skrabere. Da man for nylig satte buske omkring hullet, kunne man i den nygravede jord finde flere flintafslag.

Her fra bakketoppen kan man endnu, nord for den nærmeste lave bebyggelse, udpege, hvor Hyldegaard lå, indtil den brændte i 1898. Inden Høje Gladsaxe blev opført, kunne man fra Gladsaxevej se stedet nede på marken, hvor der endnu lå en lille stråtækt bygning med et egetræ tæt ved, som måske var en rest af gårdens have. Lidt nordvest herfor var der en kilde, hvis vand man havde ledet ind til brug i gårdens køkken, og i tørre somre fik også Lundegaards beboere vand fra denne kilde. I en af de lave Høje Gladsaxeblokke fik man senere »fornøjelsen« at stifte bekendtskab med kildevandet, da det, efter at have fundet nye veje gennem det nu helt ændrede niveau,
pludselig vældede ned i dens kældre. Kilden måtte rørlægges for at føre vandet uden om blokken.

Efter branden flyttede Hyldegaard op til Gladsaxevej og her måtte den desværre undvære sit gode kildevæld igennem køkkenet. Man havde endda besvær med - ved ny brøndgravning - at komme helt ned til de vandførende lag.

Gladsaxevej ud for Hyldegaard havde dengang et andet niveau; det øverste af skråningen ved »Dyrup«s frugtplantage viser, at det var 3-4 meter højere end nu. Fra denne lille bakke ud for gården kunne man i godt vejr se spirene på Roskilde Domkirke.

Rækken af ejere på Hyldegaard:

1773 Anders Christensen.
1802 Lars Andersen.
1830 Peter Jensen giftede sig til Gården. Efter hans død førte enken den videre.
1880 Peter Petersen fik overladt gården af sin moder. P.Petersen (født på ejendommen i 1854, gift med Caroline Jensine Henriksen født i København i 1856).
1908 Efter Peter Petersens død bestyrede en søn, Peter, gården for sin moder, indtil den i 1916 blev solgt til hestehandler Hansen.
1917 L. A. Steens en Leth.
1930 Københavns Kommune købte Hyldegaard.

På sydsiden af Gladsaxevej, hvor Høje Gladsaxe breder sig, er det oprindelige niveau også ændret meget - mest hvor Hyldegaard lå, mindst ved Lundegaard.

Det område, hvor Dyrups Frugtplantage ligger, har heddet GiedeshøjsAas, her har efter navnet at dømme ligget en gravhøj. Alle gamle stednavne med endelsen »høj« har haft en gravhøj liggende i nærheden. Andre forhøjninger i terrænet blev benævnt bakke, ås eller borre (Søborg = Søborre).

Da det store sving på Gladsaxevej blev rettet ud, fandt man i frugthavekanten flere brandgrave (16). H vor varmeværket er nu, har der ligget en boplads fra Yngre Stenalder (17), hvor der er fundet spånskrabere, knuder og afslag.

Nu går vi fra Bøgebjerghullet imod øst over mod hegnet, der dannede skel mellem Lundegaard og Hyldegaard. Hvor hegnet fortsætter ned ad bakken mod syd ses en lille skrænt ca. 2 m høj. Den er opstået ved, at der gennem århundreder har været pløjet her med plovfuren lagt ud til højre ned ad bakken, og vandets erosion har ligeledes været medvirkende til at danne denne agerskrænt.

På begge sider af hegnet er der, i kort afstand fra dette, fundet dels en stor flintøkse (18) dels en flintdolk (19).

Vi går igennem hullet i hegnet og står nu ude på selve Bøgebjerg Aas, hvor der i dag er fodboldbane. Asen strækker sig som en svag bue i øst-vest og præger hele landskabet; der er herfra en meget smuk udsigt over til Kielshøj Aasen og over Bøgebjerg Eng.

Har der været oldtidsbopladser her på Bøgebjerg Aas? Noget kunne tyde på det. Forpagter Jens Appelgreen har fortalt, at hvor åsen begynder at gå stejlt ned imod Bøgebjerg Eng, er der to områder og på den modsatte side, mod nord, et, hvor der engang er blevet afdækket og fjernet kvadratmeter store stenlægninger af ca. 30 cm store sten med tykke askelag henover (20). De generede pløjningen og blev derfor fjernet.

På Bøgebjerg Aas standser vi op et øjeblik og ser over mod TV-masten. Lidt nordvest for denne lå Sokkelund Herreds Tingsted ved Tinghøjen. Højen blev sløjfet, da Tinghøj Batteri blev anlagt i 1880'erne.

Tingstedet lå omtrent midt i herredet. I 1682 blev Smørum, Ølstykke og Sokkelund Herred slået sammen og tingstedet flyttet til Ballerup. Derfra i nyere tid til Blegdamsvej, og i 1975 tilbage til Buddinge - til Fremtidsvej.

Sokkelund Herred strakte sig fra øen Ven nord om Vedbæk og Søllerød, gennem Furesø og Hareskov, over Hjortespring, Herlev og Hvidovre til Avedøre. Det har sit navn efter den lund - Sokkelund - der engang har dækket området her.

Lundegaard har ligget på det sted, der på kortet fra før udskiftningen kaldes Sockelund. Høje Gladsaxe Skolerne ligger på Lille Lunde Aas, ned mod Gyngemosens nordlige del ligger Lundager Aas, og over mod Mørkhøj har vi Mørkhøj Lundevang. Lunden har strakt sig langt i øst-vest.

Om Sokkelunden citeres fra Gladsaxebogen I, side 33: Blandt Ødelæggelserne i de Aar var ogsaa Sokkelunden. Paa den Tid, Svenskekrigen udbrød, var den nok ikke saa stor mere. 28. Juni 1660 fik Lensmanden over Københavns Len og Amt von Kørbitz kg!. Befaling til at lade opkræve dygtige og bekvemme Mænd til at lade undersøge, hvorledes Skovene var mishandlet ved Magt eller forhugne.

I Synsprotokollen hedder det:

»I Emmendrup Lund og Sokkelund findes ingen af de store Træer, som tidligere voksede der - kun Underskov«.

Og den gamle Tingbog siger 14. februar 1660 »Emmendrup Lund, Sokkelund findes ganske øde og ikke til nogen Svins Olden kan takseres «. Også Toberup Skov vest for Gladsaxe synes udslettet 1660. Citat slut.

Om troværdigheden af de gamle marknavnes oplysninger kan der fortælles følgende: Da forpagter Jens Appelgreen engang blev spurgt, hvordan jordens bonitet var på det område, hvor fabrikken havde ligget, svarede han, at jorden var sur, vandlidende og dårlig. Det svarer til at området på det gamle markkort hedder »Leide«, hvilket betyder: Jord, der ligger brak, eller udyrket område; så dengang, da man ikke kendte til dræning, har det sikkert været endnu sværere at dyrke. U den at vide det, havde Appelgreen bekræftet kortets oplysninger, som dog er ca. 200 år gamle.

Ja! Så er turen snart slut. Fra Bøgebjerg Aas er vi kommet ud på stien, der kommer fra Utterslev Mose-området og fører til Høje Gladsaxe. Det stykke af stien, vi er kommet ud på, er Lundegaards gamle markvej, der i en bue mod vest, uden om Grønnemose, har ført op til gården. Her møder vi igen en gammel agerskrænt. Fra stien ser vi hen over de mange skoler mod Høje Gladsaxe. Det er børnene i disse skoler, vi skal få til at forstå og holde af det område, vi har vandret igennem, lære dem, at der her har færdedes mennesker for flere tusinde år siden, efter hvem vi endnu kan finde spor i form af flintafslag, hvis ellers muldvarpene eller mosegrisene vil rode megen jord op ved kilden, ved bopladsen i Bøgebjerg Eng og ved Bøgebjerghullet. Man skal være heldig, for det er ikke hver gang, man får en »hilsen« fra sine stenalderforfædre.

Gårdene er borte, jorden bliver ikke pløjet mere, men bakkerne ligger omtrent, som da landbruget blev nedlagt, kun lagt ud med vedvarende græs, hvor man kan færdes frit overalt.

Nogle steder i den østlige del er der plantet træer, som måske kan blive til nogle små nye Sokkelunde. Man siger, at tjørnen er skovens moder, men eet sted synes der at være for mange »mødre«. Kunne der ikke være plantet lidt færre tjørn og lidt flere almindelige skovtræer?

Hele dette smukke område som ligger lige uden for Høje Gladsaxes døre Lundegaards og Hyldegaards gamle marker - er et naturområde i vor kommune, som fortjener opmærksomhed og herved er blevet belyst.

Henvisninger

Om Lundegaard se C. L. B. Cramer: Gladsaxe Bogen l.
Angående beskrivelse af oldtidsfundene henvises til artiklen i Årsskrift 1973, side 38-48 af B.J. Steiner: Oldtids- og andre fund i Gladsaxe Kommune.