Gladsaxe Lokalhistoriske Forening
   Oprettet 1941 som Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune

Lerkar

 Årbøger 
 Andre publikationer 
 Gladsaxes historie 
 Efter reformationen 
 1800-tallet 
 1900-1919 
 1920-1939 
 1940-1959 
 1960-1979 
 1980- 
 Om foreningen 
 Bestyrelse 
 Vedtægter 
 Bliv medlem 
  Forside  
  Arrangementer  
  Årbøger  
  Gladsaxes historie  
  Om foreningen  
  Links  

 

GENFORENINGEN I BAGSVÆRD

Da Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark den 10. februar 1920, efter at have været under tysk herredømme i 56 år, var der stor glæde, både i Sønderjylland og i det gamle land, som sønderjyderne kaldte Danmark. Selve genforeningen skete den 10. juli 1920, hvor kong Christian den 10. red over grænsen ved Christiansfeld på den hvide hest.

                 Glæden blev markeret ved at der blev rejst genforeningsstene over hele landet. I alt ca 500 stykker, deraf de 300 i Sønderjylland. Resten ligger spredt ud over hele landet, også i Gladsaxe.

LIDT HISTORIE

Tyskland var på vej til at tabe 1. verdenskrig og håbet om at Sønderjylland kunne komme tilbage til Danmark var stor. Den 4. oktober 1918 bad den tyske hær om våbenstilstand og da H. P. Hanssen, som var det nordslesvigske medlem af rigsdagen i Berlin, fik nys om dette, rejste han grænsespørgsmålet i rigsdagen. Han henviste bl.a. til Wilsons 14 punkter og § 5 i Pragfreden. Han fik efter stort pres den 14. november 1918, kun tre dage efter at kapitulationen var underskrevet, et skriftligt tilsagn om, at den tyske regering derefter indtager "det standpunkt, at også det nordslesvigske spørgsmål i henhold til præsident Wilsons fredsprogram bør løses af den pågældende befolknings selvbestemmelsesret”.

                 I begyndelsen af januar 1919 trådte fredskonferencen sammen i Paris og den 21. februar fik udsendinge fra den danske regering foretræde og fremlagde ønsket om en afstemning i Nordslesvig.

Den sønderjyske Fond

Dette storpolitiske spil anede man nok ikke meget om i Bagsværd. Men man havde nok på fornemmelsen, at Sønderjylland kunne komme tilbage til Danmark. Dette bevirkede at man i Gladsaxe kommunes Grundejerblad den 13. februar 1919 kunne læse opfordringen til at støtte op bag Den sønderjyske Fond. Sognerådet havde nedsat en komite for Gladsaxe Sogn, ”som anbefalede sagen på det allerbedste til beboernes velvillige støtte og vi modtager med tak bidrag – såvel store som små - . Indsamlingslister vil i nær fremtid blive bragt rundt i alle hjem i sognet.”

                 Formand var M. Nissen, proprietær, Bagsværd og som kasserer var udnævnt Joh. Johansen, læge, Søborg. Komiteen havde 19 medlemmer som ud over de to før nævnte bl.a. bestod af  A. Asmussen, sognerådsmedlem, Axel Hansen, læge på Hareskov Kuranstalt og F.J. Nielsen-Kolding.

Og så blev der fest

Så er der stille om fonden i halvandet år og først den 10. juli 1920, på genforeningsdagen, står der noget igen i Gladsaxe kommunes Grundejerblad om fonden. Da står der en længere artikel om, hvor besværligt arbejdet har været med at få afholdt møder. Det må også have været vanskeligt at få 19 personers kalender til at passe sammen. Men da den endelige dato på genforeningen var blev bekendtgjort, skete der noget. Der blev besluttet at afholde en genforeningsfest.

                 Pastor Leth og pastor Hatting havde lovet at bekendtgøre festen overfor deltagerne ved gudstjenesterne fredag middag, og lærerne ved Bagsværd og Gladsaxe Skoler lovede at give børnene besked med hjem. Da Søborg Skole var tom grundet ferien, fik lærer Kreutzfeldt mobiliseret nogle unge mennesker, der sørgede for uddeling af løbesedler. I Buddinge lovede tømrermester H.P. Jørgensen at ringe rundt til alle telefonabonnenterne! En hurtig sammentælling i vejviseren fra 1920 siger, at det var cirka 450 personer, han dermed skulle ringe til. DUI orkesteret ville komme og musicere, og skovfoged Hansen lovede at rejse en talerstol, trods den korte varsel.

                 Komiteen tog til restaurant Bøndernes Hegn for at "arrangere sig med værten", som der står. Den sidste del af artiklen bliver gengivet ordret: "Da klokken var godt 7 fredag aften havde der da også lejret sig ca. 300 deltagere ned ad en mosklædt skråning inde mellem de høje granstammer og der ville sikkert være kommet endnu langt flere, hvis vejret ikke havde set så truende ud. Amtsrådsmedlem J. Th. Olsen bød velkommen og dirigerede mødet. Hr. Generalkonsul Hanssen talte for sønderjyderne, folketingsmand Lillelund for Danmark,  skolebestyrer Mollerup for den danske ungdom og direktør Nielsen-Kolding for det arbejdende Danmark. Ind imellem og før og efter talerne blev der afsunget sange, som musikkorpset fra De unges Idræt i Søborg ledsagede aldeles udmærket – så godt at folketingsmedlem Lillelund fandt sig foranlediget til at udbringe et leve for musikken, inden de små spillemænd med fuld musik drog af sted mod Bagsværd Station.

                 Regnen var så elskværdig at blive borte, indtil de fleste af deltagerne var kommet i hus, og der herskede almindelig tilfredshed om, at vi dog alligevel fik afholdt genforeningsfest herude i sognet".

                 Næste gang der høres nyt er i Gladsaxe kommunes Grundejerblad af 6. november 1920, hvor man kan læse følgende  under overskriften:

En genforenings-mindesten i Bagsværd

"Indenfor Bagsværd Grundejerforenings bestyrelse har man overvejet mulighederne for at få rejst en smuk mindesten i byen for, i lighed med, hvad der er sket forskellige andre steder, for på en smuk måde at fæstne mindet om årets store, lykkelige begivenhed: Genforeningen med den danske del af Sønderjylland.

                 Bestyrelsen har til at arbejde videre for sagen nedsat et udvalg bestående af  ingeniør Forchhammer, skolebestyrer Mollerup og manufakturhandler Møller, og udvalget har straks indbudt det lokale udvalg, der tidligere har arbejdet for at fejre genforeningen, til samarbejde og således suppleret sig med  folketingsmand Lillelund, direktør Nielsen-Kolding og prokurist Victor Petersen og endvidere med den kendte billedhugger Felix Nylund, der som bekendt hat slået sig ned i Bagsværd og nu venligst lovet at stille sine evner til rådighed i den gode sags tjeneste.

                 Man har været så heldig i en af amtsvejens rabatter at finde en kæmpemæssig granitsten, der sikkert vil være fortræffelig egnet til det påtænkte formål og udvalget har i den anledning sat sig i forbindelse med amtsvejinspektør Winkel, der med stor imødekommenhed erklærede sig villig til at afstå stenen og være behjælpelig med det videre arbejde.           

                 Det er påtænkt, hvis sognerådet givet sit samtykke at søge stenen rejst på den kommunen tilhørende højtliggende grund mellem Stralsund og Bagsværd, umiddelbart ved hovedlandevejen; et sted, der vil være fortrinligt til dette øjemed".

                 I Gladsaxe kommunes Grundejerblad den 20. november 1920  kan man læse at ” Hr. Nielsen-Kolding androg sognerådet om tilladelse til for sig og en komite at rejse en mindesten på kommunens grund i Bagsværd (hvor senere vandtårnet skal ligge). Tilladelsen blev ham enstemmigt givet.”

                 Den grund der her er tale om lå skråt over for Højgården, i hjørnet mellem Ring 4, Hareskovvejen og Bagsværd Hovedgade, se det viste kort fra 1923.

 

Allerede ugen efter, den 27. november 1920, kan man læse i Gladsaxe kommunes Grundejerblad at ” nu går man i gang med at rejse genforeningsstenen. Under ledelse af vognmand Einar Nielsen er den kæmpemæssige sten blevet slæbt på plads og i disse dage går en stenhugger i gang med den foreløbige tilhugning efter den af billedhugger Nylund udarbejdede overordenlige model.

                 Skønt arbejdet udføres vederlagsfrit, vil der dog blive nogle udgifter. Så en indsamling sættes i gang. Komiteens kasserer, manufakturhandler Th. Møller tager mod betaling”. Thorvald Møller havde forretningen Magasin du Nord i Bagsværd.

                 For at skaffe de fornødne penge, blev der i Gladsaxe kommunes Grundejerblad den 25. december 1920 og fremefter indsat en lille annonce med følgende tekst:

Genforeningsstenen rejses

Den 16. juli 1921 kan man i Gladsaxe kommunes Grundejerblad læse følgende: "Genforeningsstenen i Bagsværd er nu rejst og det nærmeste terræn reguleret, såvidt man kan komme, forinden der kan plantes og sås græs i de forskellige hertil bestemte arealer.

                 Stenen står med sin forside, der helt udfyldes af en inskription, der fæstner genforeningens hoveddata, vendt mod nord, mod amtsvejen og virker ved sin størrelse og ejendommelige form meget smuk på den høje bakke. Inskriptionen, der er tegnet af hr. billedhugger Nylund og indhugges under hans ledelse, giver også den store smukt formede stenflade en overordenlig virkningsfuld dekoration.

                 Som bekendt er stenen, der er over 2 meter høj, fundet i vejgrøften lige overfor det sted, hvor den nu rejses.

                 Transporten af den tunge byrde er udført ved vognmand Einer Nielsens hjælp, medens murermester Olsen har påtaget sig stenens rejsning og fundering.

                 Man må være de nævnte herrer taknemmelig for dets store uegennyttige arbejde, de har ydet for denne sags gennemførelse.

                 Terrænet er ordnet efter en af havearkitekt Termansens udarbejdet plan således, at amtsvejens fortov, som det med det samme er lykkedes grundejerforeningen at få bragt til udførelse, udvider sig ind mod stenen indtil en linje 15 grader fra vejmidten. Herfra fører en trappe af granstammer op til bænkepladsen foran stenen.

Når årstiden tillader det, vil den af havearkitekten planlagte beplantning blive bragt til udførelse, med hvilket arbejde gartner Hansen, Bagsværd har lovet at være komiteen behjælpelig.

                 Alt i alt vil sikkert genforeningsstenen og anlægget omkring den, der senere vil indgå som et led i parkanlægget omkring det påtænkte vandtårn, blive et smukt og varigt minde om genforeningen".

Hvem var billedhugger Nylund?

Hans navn var Felix Arthur Nylund, født i Korpo, Finland den 15. maj 1878. Han fik sin uddannelse i Åbo som Victor Westerholms elev 1895-98 og i København, hvor han var bosat i lange perioder i årene 1899 – 1924 og arbejdede bl.a. på Bing og Grøndahl. Fra 1919 – 1935 ejede han ejendommen Christianslyst på Gammelmosevej 307. Han boede syv år i Paris (1900 – 1907), og havde  fra 1914 en villa med atelier i Grankulla, Sverige, hvor han døde den 23. december 1940. 

                 Han var gift med malerinden Fernanda Jacobsen (1878 – 1978). Sammen fik de sønnen Gunnar Åge Felix David Nylund (1904 – 1996), som blev keramiker og bl.a. arbejdede på Bing og Grøndahl i 1926 og 1937 – 1938. Senere fik de datteren Kristina Nylund.

                                                      

 

Stenen flyttes

På et areal mellem Bagsværd Hovedgade og nuværende Hillerødmotorvej, hvor vejene krydses af Ring 4, lå der tidligere et grønt område med en udsigtshøj, der blev fredet i 1948 i forbindelse med det planlagte stianlæg langs motorvejen.

                 Senere, da vejarbejdet blev mere konkret udformet, ophævede man fredningen. Det var i 1965, hvor Ring 4 blev udvidet, men det blev en betingelse, at et areal ved Bakkegården blev udlagt som grønt område, og at højen blev reetableret, så den nye høj, på hjørnet af  Ring 4 og Bagsværd Hovedgade, blev af samme højde og nogenlunde samme udstrækning som den gamle.

                 Det var på denne høj, at stenen fik sin nuværende placering og i Bagsværd Folkeblad kan man den 12. september 1978 læse følgende under overskriften:

Mindesten tilbage på sin gamle plads.

"Som så mange andre kommuner har Gladsaxe også sin genforeningssten til minde om grænseflytningen mod syd i 1920. Stenen har stået i Aldershvileparken, men er nu flyttet tilbage til det sted hvor den oprindelig stod og som faktisk hedder Genforeningshøjen. Højen, der er bevokset med nogle egetræer, ligger på Bakkegårdens areal på hjørnet af Ringvej IV og Bagsværd Hovedgade. Lokalhistorikere i kommunen har ment, at her var stenens rette plads.

                 Gladsaxe Stenhuggeri har behandlet stenen, før den i mandags kunne anbringes på sit gamle sted. Ved opgravningen i Aldershvileparken viste det sig, at stenen var anbragt i jorden ved at den var tilspidset forneden. Nu har stenhugger Poul Jensen og hans folk slebet denne spids bort og anbragt mindesmærket, en kampesten på fem ton, på et støttefundament. Stenens indskrift står i relief, og hele dens ydre vil fremtræde ganske som da den stod i Aldershvileparken".

I billedteksten står endvidere, at stenen har stået i Aldershvileparken siden 40erne, men under denne artikels research har det ikke været muligt at få dette bekræftet. Alle lokalblade fra dengang er gennemset uden at finde noget om dette. Man må derfor formode, at flytningen til Aldershvileparken skete i 1965 pga vejarbejdet.

                 At den kom tilbage til sin gamle plads er ikke helt korrekt, da den oprindelig stod ca. 100m længere mod nord, på den anden side ring 4.

 

FEMOG

HALVTREDS

INSTYVE AAR

HAVDE DET DAN

SKE FOLK I SØNDER

JYLLAND TRODS TVANG

I FREMMED HERREDØM

ME BEVARET DANSK SIND

OG VED FOLKEAFSTEM

NINGEN DEN 10. FEBRUAR 1920 OP

NAAEDE DANSKERNE I NORD

SLESVIG FLERTAL OG FOR

ENEDES ATTER MED DAN

MARK. GENFORENINGENS

LOVEN UNDERSKRI

VES PAA AMALIEN

BORG SLOT

JULI 1920

                                                             

 

Teksten er meget utydelig, da den er sat i relief. Denne sten har den længste indskrift  af alle de ca. 500 sten, som blev rejst rundt i Danmark. Foto: Eriksen

På kortet fra 1923 er stenens placering  markeret med en trekant.

Arne Fogt

Kildehenvisning.

Sønderjyllands Historie, bind 2 side 244.

Gladsaxe Kommunes Grundejerblad den 13.februar 1919 samt 10.juli, 6., 20. og 27. november, 25. december 1920. og 16. juli 1921.

Bagsværd Folkeblad 13.9.1978.

Gladsaxe Lokalhistoriske Forenings Årbog 1985-86 side  35

www.dbhome.dk

Vejviser for Gladsaxe Kommune 1920

Jørgens Olsens notater