1800-tallet

1802:

Gladsaxe Sognedistrikts Fattigkommission samles med sognepræst provst Bentzon (foto), politimesteren samt en gårdejer fra hver af kommunens landsbyer.

 

1805:

Degneembedet (degnene stod også for undervisning) nedlægges og skoleholdere kommer til.

1805:

Fredskovsloven påbyder inddigning af marker. 

1841:

Sogneforstanderskaber tager sig af fattigvæsen, skolevæsen og vejvæsen.

1851:

Rudolff Larhoff, Kongsvillie, bliver sogneforstander frem til 1865 (i en periode er han tillige sogneforstander i Lyngby-Taarbæk).

1852:

Der bygges et fattighus i Gladsaxe. I de følgende år kommer der også fattighuse i Bagsværd, Buddinge (foto) og Mørkhøj.

1853:

Brand i Bagsværd. Mange gårde nedbrænder.

1856:

Loven om ’De fattiges Kasser’ vedtages. De bestyres af sognepræst dr. theol. et phil. Christian Andreas Herman Kalkar (foto), formand for sogneforstanderskabet Larhoff samt gårdejer Ole Pedersen.

1867:

Sognerådet afløser forstanderskabet. Hidtil havde fattigvæsen, skolevæsen og kommunalvæsen (bl.a. veje, jordmoder og politi) haft hver sin styrelse og opkrævet skat for sig.

1869:

Vejarbejde udlægges i licitation. Hidtil har vejarbejder været udført som pligtarbejde. I 1870 ansættes en vejmand.

1869:

Brandvæsen etableres?

1880:

Der anskaffes geværer til gymnastikundervisningen i kommunens skoler.

1883:

Bagsværdvej anlægges for at lette adgangen til Lyngby Station.

1883:

Emil Sauter bliver ansat som førstelærer på Gladsaxe skole, hvor han virker indtil 1898. Han er med til at stifte Danmarks Lærerforening i 1874, hvor han sad i bestyrelsen og senere også var formand for.
I 1887 oprettede han et skolemuseum i sit hjem i Gladsaxe som siden blev Danmarks Skolemuseum. (Det lukkede i 2008 og fungerer nu som en digital samling).

1884:

Syning og håndgerning bliver skolefag, mens man ikke ser anledning til at indføre sløjdundervisning.

1887:

Opførelsen af Københavns landbefæstning påbegyndes. frem til 1893 opføres Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort (foto), Buddinge Batteri og Tinghøj Batteri. Læs mere i årsskriftet fra 1968

1892:

Buddinge kloakeres.

1896:

Gladsaxe kloakeres.

1898:

Et konsortium køber Søborggaard Matr. nr. 1 af Buddinge. Udstykningen af Søborg Villaby kan tage sin begyndelse.