1940-1949
Besættelsestiden og årene derefter.
1940
30. januar 1940 kunne man fejre indvielsen af Gladsaxe Kommunes nye hovedbibliotek på Gladsaxevej 111, tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Bygningen var i en etage med kælder og havde et grundareal på 252 kvm. Første udlån fandt sted 1,februar 1940.
Ideen var, at man ville bygge et fuldstændig identisk hus i Bagsværd, ligeledes til bibliotek, men pga. krigen blev planerne udskudt og sidenhen skrinlagt.
Der var Hovedbibliotek frem til 1966, hvor det flyttede til Høje Gladsaxe Centret, og så blev hjemsted for musik og kunst. Det varede frem til 1979, hvor man kunne samle hovedbiblioteket under det nuværende tag på Søborg Hovedgade 220. I en periode rummede huset på Gladsaxevej kommunens Afrikasamling, i dag ejes huset af Druideordenen.
9. april bliver Danmark besat. I de første år var det begrænset, hvor meget den tyske besættelsesmagt var tydelig i gadebilledet. De havde tropper indkvarteret på Bagsværdfortet, og der var lejlighedsvist soldater på march af hovedgaderne (her Bagsværd Hovedgade), og de holdt øvelser på de åbne arealer i kommunen.
For de almindelige borgere var det varemanglen, der gjorde livet surt. Især manglen på brændsel var mærkbar. I mange hjem måtte man forskanse sig i et rum, måske i kælderen, hvor man fyrede for at holde varmen.
Læs mere om besættelsen i Årbog 1995 og i Gladsaxe Byarkiv på Hverdagens helte.
Opførelsen af Gladsaxe Stadion begyndte i 1938 og siden kom naboen Gladsaxe-Hallen, tegnet af Vilhelm Lauritsen. Det blev indviet i 26. maj 1940.
Gladsaxe Kommune kræver afgift for benyttelse af sportsanlæg. F.I.G. skal betale et vederlag på 25 øre for hvert medlem der benytter sportsanlæggene.
Læs mere om idrættens historie i Årbog 1998.
1. september blev der lagt op til, at der skulle være koordinerede alsangsstævner over hele landet.
Bagsværd Grundejerforening stod bag arrangementet i Aldershvileparken, og lærerne Ingvard Nielsen, Henrik W. Larsen og Greisholm ved Bagsværd Skole samt dirigenten for Søborg Harmoniorkester planlagde. Søborg Harmoniorkester gav tilsagn om at spille. Lærer Larsen ledede cirka 200 skolebørns sang, og hr. Greisholm påtog sig at lede selve fællessangen. Desuden holdt Ingvard Nielsen et foredrag om modersmålet. Der blev trykt 2000 sanghæfter, som deltagerne kunne købe formedelst 15 øre pr styk.
1941
Mandag den 20. oktober var der indkaldt til den stiftende generalforsamling af Historisk Topografisk Forening i Gladsaxe Kommune i borgernes Hus. Der var fra start stor interesse for den nye forening 60 var mødt op, Overlærer C.V. Binger redaktør på den lokale avis var dirigent. Gladsaxe Kommunes kontorchef Carl Sørensen blev valgt som foreningens første formand.
Sognerådet gav selskabet tilsagn om økonomisk støtte til udarbejdelsen af et “Festskrift anledningen af Gladsaxe-Herlev Kommunens virksomhed fra 1841 til nutiden”. (Det blev til Gladsaxebogen I, der udkom i 1949).
Den lokale presse opfordrede borgerne i Gladsaxe til at skænke selskabet billeder, bøger og genstande vedr. Gladsaxe kommune. Der kom 104 medlemmer i løbet af det første år et antal der voksede til 126 medlemmer i 1943 og 163 i 1953. Det var sidste gang man registrerede medlemstallet. I 2007 var der ca. 70 medlemmer. Det var lavpunktet. I 2020 har medlemstallet passeret 600.
Som kuriosum kan nævnes, at foreningens mangeårige formand Ebbe Fels var som 11-årig med sin far til det stiftende møde.
1942
2.april. Et nyt blad ser dagens lys, – eller rettere to gamle lokalaviser slår sig sammen.
På grund af papirmangel. annonceportofølge beslutter de to lokale konkurrerende lokalaviser Folkebladet og Søborg Ugeblad at fusionere.
Avisen skifter navn til Folkebladet for Gladsaxe Kommune/Søborg Ugeblad.
Bag den nye avis står redaktør Julius W. Hedegaard med 40%, Grundejersammenslutningen med 40%. De sidste 20% foræres væk med 10% til Handelsforeningen Søborg og Omegn og Gladsaxe kommunes Håndværkerforening.
1943
Flere af modstandsbevægelsens grupper begyndte på sabotagehandlinger mod virksomheder, der formodedes af samarbejde med tyskerne.
Maskinfabrikken Iron, der lå på Telefonvej 7 (daværende Buddingevej 357), fremstillede blandt andet skibspumper, der blev solgt til tyskerne. BOPA – borgerlige partisaner – sprang fabrikken i luften i marts, efter et mislykketforsøg i februar.
1944
Smør- og Fedtmosen blev fredet bl.a. på foranledning af grundejerforeningerne. Der er tale om en såkaldt status quo fredning, hvor landskabet skal bevares som på tidspunktet for fredningen. Det har givet anledning til diskussion om, hvad det i princippet vil sige. Betyder det, at mosen, der naturligt er en tilgroningsmose, der skal have lov til at udvikle sig med øget tilgroning? Eller betyder det, at mosen skal bevares som den så ud i 1944 med de åbne vandflader, rørskove og enge, der var på det tidspunkt?
Læs Alma Jensens beretning om et langt liv ved Smør- og Fedtmosen i Årbog 2015.
Se mere på Smør- og Fedtmosens hjemmeside.
Folkestrejkerne. I sommeren 1944 var der generalstrejke i hele landet som reaktion på fire års besættelse.
Der var adskillige barrikader i hovedgaderne fra kommunegrænsen i Emdrup til Bagsværd. På foto er det afspærring af hovedgaden og Bindeleddet/Vadstrupvej.
Der var varemangel med lange køer uden for bagerier og andre levnedsmiddelforretninger, og der var mulighed for at købe sig til kartofler, man selv skulle grave op, på Radiomarken.
Forfatteren Karen Aabye flyttede i maj 1944 ind i sit nye hus bygget 1943 på Højgårdsvænge 17. Huset bar navnet “Kisum Bakke” efter hendes slægtsroman fra 1942 “Det skete ved Kisum Bakke”. Fra starten havde Karen Aabye stillet huset til rådighed for modstandsbevægelsen. Sabotørerne kom og gik. En aften fik hun et tip om at gå under jorden. En af de folk der kom i huset var taget og udsat for kraftig tortur. Hun ryddede huset for farlige sager bl.a. to kufferter fyldt med pistoler og ammunition. Rygsække med dokumenter og meget mere. Bag advarslen lå en aktion mod gruppen Holger Danske 10.november, hvor Gestapo havde arresteret 4 sabotører der boede på Kisum Bakke. De blev senere sendt til Tyskland. Karen Aabye nåede at flygte til Sverige inden Kisum Bakke den 22.december blev sprængt i luften af den berygtede Brøndum bande.
Foto er fra efter genopbygningen af villaen. Hoveddøren blev fundet i søen og genbrugt.
Den første byplan. I 1938 havde Danmark fået sin første byplan, hvor det blev lovpligtigt for kommunerne at udarbejde byplaner for bebyggelser med over 1.000 indbyggere. Gladsaxe havde siden 1900 oplevet en stor befolkningstilvækst, og den så ud til at fortsætte efter besættelsen. Villa kvartererne i Søborg og Buddinge var stort set udbygget. Man havde behov for lejligheder og rækkehuse, og der var ledige arealer lidt væk fra hovedgaderne.
Her fik de sociale boligselskaber som ABG, GAB, KAB, FSB m.fl. stor betydning for udviklingen af kommunen, og de første etablerede afdelinger i Gladsaxe i 1944. GAB var allerede i gang inden etableringen med bebyggelsen Vibevænget, der stod færdig i 1945.
1945
15.pril. kun 3 uger før krigens afslutning skete der en massakre på Kildebakkegårds Alle 133. En modstandsgruppe i Gladsaxe havde sat sig for at uskadeliggøre bandelederen i HIPO Ib Gerner Ibsen, der gik under kodenavnet “Schøiler”. 7 bevæbnede frihedskæmpere fra Holger Danske dukkede op under dække af, at de skulle købe nogle bildæk. Men nogen havde røbet aktionen. Der ventede 150 HIPO folk, og det kom til ildkamp, hvor 3 unge fra Gladsaxe mistede livet.
Drab i Stralsund. 23.april mødte “Knud” med det borgerlige navn Ib Mogens Bech Christensen sin skæbne. På vej til en skydeøvelse blev han dræbt ud for købmand Aage Berthelsen købmandsbutik i Stralsund ved Bagsværd Hovedgade 225 lige over for Højgård.
Da budskabet om Danmarks befrielse lød i radioen fra England d. 4. maj om aftenen brød jubelen ud i kommunen og folk strømmede ud i gaderne.
Frihedskæmpere på lastbil på Søborg Hovedgade udfor nr. 78-80 efter befrielsen.
Tyske flygtninge. I Gladsaxe havde tyskerne i april 1945 beslaglagt Søborg Skole til brug for indlogering af omkring 500 flygtende landsmænd. Skolens 870 elever blev herefter undervist på Marielyst Skole hvilket medførte, at halvdelen af eleverne blev undervist om formiddagen fra 8-13 og resten om eftermiddagen fra 13-18. Timerne blev derfor reduceret fra 50 til 40 minutter. Skolekommissionen arbejde på en løsning for at få eleverne tilbage på skolen.
Efter ændringer i badmintonhallen på Gladsaxevej bl.a. ved rumopdeling af hallen og mere varme kunne de tyske flygtninge flytte ind 29. november 1945, som det ses på billedet. De flyttede først ud igen i august 1946. Det var et trist syn at se de mange flygtninge bag pigtrådshegn. Der var dog skolegang for de internerede børn.
1946:
Det første kommunalvalg efter besættelsen blev afholdt i marts 1946.
Ved valget mistede socialdemokraterne sit absolutte flertal og blev afhængige af kommunisterne eller de borgerlige. Kommunisterne fik 3 mandater af de 15.
Det betød også at socialdemokraterne måtte overlade 1. viceborgmesterposten til de konservative ved handelsgartner Jørgen Jørgensen.
Sognerådet blev udvidet fra 13 til 15 medlemmer. Det gav problemer. Da man i 1933 udvidede fra 11 til 13 blev de to nye pladser placeret for bordenden af sognerådsbordet overfor sognerådsformanden. Nu blev man nødt til også at placere to medlemmer på hver sin side af sognerådsformanden, hver ved sit eget bord.
I 1946 var man holdt op med at servere grød for børnene i skolebespisningen. I stedet gik man over til den såkaldte “Oslo-frokost”, der blev den normale skolefrokost landet over fra 1948.
Børnene fik fire halve stykker rugbrød med pålæg, 1/4 liter sødmælk og et stykke frugt. For de mere sultne var der yderligere mulighed for at få en marmelade- eller fedtemad. Pålægget i madpakkerne var normalt udvalgt blandt følgende muligheder: ost, leverpostej rørt op med fedt og pyntet med rødbede, fiskefrikadeller med et stykke kogt gulerod, sildesmør (margarine rørt op med røget makrel pyntet med æg), hakket æg og røget makrel med purløg, citronsmør (margarine rørt op med sukker, citron og saft), cervelatpølse og sildesalat med æggeskive.
I 1961 blev loven om skolebespisning ophævet, og Gladsaxe reducerede den daglige, gratis uddeling til børnene til 1/4 liter sødmælk og en vitaminpille.
1947:
Gladsaxe Kommune underskriver den første lejekontrakt med Kolonihaveforbundet. Her blev de kommunalt ejede dele af Tornhøjgårds jorde udlagt til haveforeningerne Tornhøj, Skrænten, Fælles Eje og Samvirke.
Mange af husene var bygget af forskelligt affaldstræ fx gamle tobakskasser. Tobakskasserne var lavet af jerntræ, der er en helt speciel, meget hård træsort, som selv i fugt og under vand har en holdbarhed på mellem 50 og 100 år
Hvis man ikke selv havde håndværkssnilde havde Jeppesens Savværk på Thor Langes Alle specialiseret sig i typehuse der kunne sættes på en blokvogn og læsses af direkte på grunden. Huset her lå i Haveforeningen Lille Tornhøj, senere Skrænten. Huset lå i have nummer 39 og blev placeret i sommeren 1956 og målte 3×5 kvm. Det var det mindste af alle typehusene, men der var plads til fire mennesker. Til huset hørte et køkken på 2×2 meter og et udhus på 2×1,60. Det var dog ikke Jeppesenhuse.
Læs mere om kolonihavehuse.
23.august. Speedway på Gladsaxe Stadion. Motorløbene i Gladsaxe Idrætspark på Gladsaxevej startede med de første åbnings løb lørdag og søndag den 23.og 24. august. Til start var alle de største danske kanoner med Morian Hansen i spidsen og udenlandsk deltagelse af to australier.
“Rapid” sluttede speedwaysæsonen med et stævne der blev besøgt af 18.000 tilskuere. Idrætsudvalgets formand Carl Jørgensen var tilfreds. Speedway løbene havde reddet Gladsaxe Stadions økonomi. Helt nede i kælderen var sporten mand nr. 1 Martin Jensen. Løbebanerne havde ikke kunne bruges til træning eller stævner i speedwaysæsonen.
I 1947 var der 55 virksomheder i Gladsaxe industrikvarter. Der var stort behov for at sikre forsyninger af el, gas og vand samt en fornuftig vejstruktur. Derfor blev “Sammenslutningen af Virksomheder i Gladsaxe Industrikvarter, Søborg”, oprettet.
Her gik man også i dialog med myndigheder og kommunalbestyrelse for bl.a. at påvirke udformningen af byplan for industrikvarteret. Man ville således gerne have en højere bebyggelsestæthed, end den der lå i forslaget. Det blev afvist af sognerådsformand Villumsen med ordene: “Det er af Betydning for Arbejderne, at disse kan få en Mundfuld frisk Luft i deres Spisepauser”.
Der var over 2.000 ansatte på virksomhederne i industrikvarteret.
På foto ses den nyetablerede telefonfabrik Automatic.
1948
5.oktober fik Gladsaxe sit Byvåben, men det tog ni år. Da Næsby Larsen kom med sit udkast til et byvåben for Gladsaxe, tænkte han sig, at svalen måske kunne symbolisere samarbejde og mellemfolkelig forståelse. Kløverbladene hentyder til kommunens frugtbarhed, og at der er fire, skal lede tanken hen på de fire gamle landsbyer: Buddinge, Gladsaxe, Mørkhøj og Bagsværd. Byvåbnet blev siden ændret og rentegnet i overensstemmelse med de heraldiske love for byvåben af tegner Aage Wulff. Byvåbnet blev godkendt i 1948. Svalen kan også lede tanken hen på kommunens vækst.
Den største og tættest beboelse, Søborg, fik ikke noget kløverblad, da bydelen var opstået som en udstykning af Buddinge-gården Søborggård.
Så var det slut med Gladsaxe Kommunes ejerskab af Slangerupbanen. Banen blev solgt til staten i håb om at denne ville løse elektrificeringen, som sognerådsformand Willumsen var blevet lovet. Det kom så til at tage næsten 30 år, før der kom S-tog.
Hurtigt blev banen dog afkortet til Farum, og den fik herefter navnet Hareskovbanen. Der kom nye MO-lokomotiver på strækningen.
Læs Claus Hagen Petersens artikel om Slangerupbanen i årsskrift fra 1975.
1949
Mørkhøj får sit Filialbibliotek på Mørkhøj Skole. Det var oprindeligt den, der senere kom til at hedde Lundevangsskolen og som nu er nedrevet. Senere blev det afløst af et lille bibliotek i to sammenbyggede rækkehuse i Torveparken, inden det i 1977flyttede hen på Ilbjerg Alle 38A.
Læs mere om:
Bagsværds historie
Buddinges historie
Gladsaxes historie
Mørkhøjs historie
Søborgs historie
På Gladsaxe kommunes hjemmeside Kilder med mindre andet er angivet gladsaxebilleder.dk