1950-1959
Efterkrigsår og industrialisering.
1950:
Fastfood i gadebilledet.
27.april kunne man læse i Folkebladet at Gladsaxes første pølsevogne kom i 1950. Navnet ”NIC pølser” blev resultatet af en konkurrence i Folkebladet. Søborg Torv ved sporvognssløjfen blev det første sted.
2.maj kom pølsevognen også til Bagsværd med de lækre NIC pølser. Vognen ankom mellem kl. 14-15 på stadepladsen ved Bagsværd Torv og blev der indtil kl. 23, såfremt de da ikke forinden var udsolgt.
1951:
8.maj kom det første barn til verden på Astrid á Rogvis fødeklinik i på Søborg Torv. Astrid á Rogvi kom fra Færøerne, og en stor del af hendes personale blev også rekrutteret derfra. Amtet overtog klinikken 1. maj 1965. Endnu nogle år lykkedes det at holde Astrid á Rogvis klinik åben, men 28. august 1970 fandt den sidste fødsel sted på klinikken.
Illustrationen er fødeklinikkens bomærke på et askebæger.Et sådant fik de fødende
Eva Molin fra Gladsaxe Byarkivs Lokalhistoriske afdeling har fortalt historien i et skrift.
American Tobacco Co. byggede fabriksanlæg på Tobaksvejen 2. Virksomheden var oprettet som et handelsselskab i 1901, men da man efter nogle år blev pålagt told på cigaretter, valgte man selv at producere. Det var fra 1908 i Holbergsgade, som efter nogle år viste sig for småt, og fra 1913 på Sundholmsvej. Efter besættelsen voksede efterspørgslen på cigaretter. Man købte en gund – gartneriet Rosenlund på Tobaksvejen. Arkitekten Hans Rahlff stod for det præmierede byggeri.
Virksomheden flyttede produktionen til udlandet i 2010. Gladsaxe Kommune har byudviklet området, hvor en del af fabrikskomplekset indgår i.
Niels Gustav Bardenfleth har fortalt om de næsten 60 års produktion i Årbog 2012.
Gladsaxe blev ikke indlemmet i Københavns Kommune. at tanken blev opgivet.
I stedet for fik Gladsaxe 1. april 1952 købstadsmæssige rettigheder, i lighed med hvad Gentofte kommune havde haft i en årrække.
Den nye ordning medførte at sognerådsformanden blev borgmester og at sognerådet blev til kommunalbestyrelse. Man fik ret til at oprette magistrater eller rådmænd. Det ønskede Gladsaxe dog ikke i første omgang. Derimod betød ordningen, at Gladsaxe fik ligningskommission.
Aage Baaring Hansen, stående på foto, var valgt som sognerådsformand men skiftede titel til borgmester.
1952:
Gladsaxe får bustransport fra Gladsaxe til Bellahøj (Linie 38) via Hareskovvejen. Busdriften i Hovedstaden var opdelt i koncessionsområder, hvor Københavns Sporveje havde driften i Københavns og Frederiksberg kommuner. Der var stort ønske fra sammenslutningen af virksomheder til at få bus til industrikvarteret. Det var bare ikke så let at føre busser over kommunegrænsen. Der kom en aftale, og der blev en takstgrænse midt i Gyngemosen ved broen til Tingbjerg.
I myldretiden kørte bussen gennem industrikvarteret, ellers var det ad Gladsaxe Møllevej til Gladsaxe Trafikplads, der også blev anlagt i 1952. Fra 1968 blev ruten afkortet til Bellahøj.
Af skiltet foran på bussen fremgår, at det er en enmandsbetjent bus. Der var andre busser, hvor der var en billettør med.
1954
Første skridt til oprettelse af ungdomsklubber for 14-15 årige bliver taget. Stiftet som Gladsaxe Kulturcenters Ungdomsklub. Formand/leder blev overbetjent Gunnar Kongstad Kristensen.
Det blev senere til PUK som forkortelse for Politiets Ungdoms Klub. Der var møder to gange om ugen, hvor der blandt andet blev spillet skak. Vadbros selskabslokaler ligger over forretningerne ud mod Buddingevej. Det lokale som PUK brugte, var det lokale med vindue mod Vadbro.
1955
“Fjernsynsstation København” i Gladsaxe indvier Gladsaxesenderen på Tinghøj der var landets første tv-sender.
Stockcar løb eller skrammelløb kom til Danmark og fik sin første arena på Gladsaxe Idrætspark. “Skrammelløb på Gladsaxe Speedway”, som det blev kaldt, var en indbringende forretning for kommunen (20%) og ikke mindst staten, som fik 60 % af entréindtægten. Efter 1957 blev der ikke kørt mere motorløb på stadion, som nu kun skulle bruges til idrætslige formål
Den lille skole på Gammelmosevej. I juli 1955 overtog Den selvejende institution Skolekredsen af 1949, det der var tilbage af Stengård og de oprindelige jorder. Skolen var startet på Østerbro og Stengård blev dermed omdannet til landets første Lilleskole. Det store træ i midten af gården eksisterer stadig (2007), ligesom sidebygningerne, der i dag rummer bla. gymnastikssale og husgerningslokaler. Set fra bagsiden er hovedbygningen stort set intakt, men forfra er den ukendelig.
1957
Novo Industries køber en 130.000 m2 stor grund på hjørnet af Krogshøjvej og Smørmosevej i Bagsværd.
I 1957 går byggeriet af koncernens hovedsæde med bygninger til enzymproduktion i gang.
1958
Kommunalvalget 1958. 30.januar meddeler borgmester Baaring Hansen, at han ”lægger op” efter 25 år i sogneråd og kommunalbestyrelse. Der er ikke umiddelbart en efterfølger i Socialdemokratiet, så der er krise og udsigt til at de konservative overtager borgmesterposten.
Man tager kontakt til Erhard Jacobsen, der tidligere har boet i Søborg, men nu er flyttet til Amager. Efter nogen overtalelse siger han ja til at opstille. Han finder hurtigt et hus på Gammelmosevej. Han bliver valgt, og da flertallet bliver hos Socialdemokratiet, bliver han også borgmester.
Hermed indledes en bemærkelsesværdig epoke over 16 år i Gladsaxes historie
Niro Atomizer flytter til Gladsaxevej.
1959
Campingpladsen på Isbanevej indvies.
Læs mere om:
Bagsværds historie
Buddinges historie
Gladsaxes historie
Mørkhøjs historie
Søborgs historie
På Gladsaxe kommunes hjemmeside Kilder med mindre andet er angivet gladsaxebilleder.dk .