Indvielse

Den officielle indvielse af Lokalhistorisk Samling lørdag d. 13. maj 2023

Formanden, Arne Fogt, holdt velkomsttalen, og mangeårigt medlem Keld Serup kom med fine gaver bl.a. flere lamper fra autoelektrofirmaet ERMAX, der lå på Rosenkæret.

Keld Serup havde også skaffet en transistorradio fra radio-tv-fabrikken Bravour, der lå på Buddingevej.

Pia Skov, formand for Kulturudvalget, holdt indvielsestalen og havde en gave med fra Gladsaxe Kommune – en første spadestiks spade.

Mange medlemmer og borgere fra kommunen var mødt op for at fejre begivenheden. Der var servering og musik i haven.

Børge Jensen havde Mørkhøj Isenkram fra 1971-1988. Han har stået for udstillingen af varer fra dengang.  Han havde gemt meget i kælderen

Skiltemalermester Bent Grølsted havde efter sit foredrag på en tema-tirsdag på Grønnegården overdraget flere skilte til Lokalhistorisk Samling.

Anné Høj Andersens far havde et cykle og kleinsmedieværksted på Buddinge Hovedgade. Anné har doneret flere af de ting, han producerede: En lille kopi af en skraldespand, en lampe givet til hans kone, en lille hylde med glasplade til Anné samt fotos af bl.a. cykler til de tre børn.

Indimellem var der trængsel på de forskellige stande – her montrene med modeller af Høje Gladsaxe.

Sven Ottosens far Hans E. Ottosen havde i mange år en plastikfabrik på Smørmosevej. Her ses Sven med sin datter og skabet med produkter fra fabrikken: Forskelligt køkkengrej og legetøj, hvor især produktionen af hønseringe stod på i mange år.