Ideen med Lokalhistorisk Samling.
Vi koncentrerer os om historien fra 1900 og frem inden for følgende tre områder:
a. Gladsaxe som forstadskommune.
Vi vil gerne fortælle historien om byvæksten med både villaer, byejendomme og sociale boligbyggerier (DAB, AAB, KAB, m.fl.). Vi er interesserede i malerier/tegninger/fotos/modeller af huse og bebyggelser – også gerne fotos af byggeprocesser.
Vi vil gerne have gamle vejnavneskilte, skilte med forbud og påbud: ’Legende børn’, ’Boldspil forbudt’, ’Græsset må ikke betrædes’, ’Bude og andet henvises til bagtrappen’, ’Tæppebankning kun tilladt på hverdage mellem 8-16’, ’Vaskeriet er forbeholdt afdelingens beboere’, ’Ejendomskontorets åbningstider’ o. lign.
Vi er interesserede i effekter fra foreningslivet (kultur, fritid og idræt)
fra skole og undervisning (bøger, kladdehæfter, plancher … )
fra sygekasser og lokale banker (Buddinge og Stengård Omegns sparekasser)
Det kan også være stempler, brevpapir, informationsmateriale, bankbøger, skilte …