Oldtid-Middelalder
(Følgende oversigt bygger på oplysninger fra Gladsaxe-bogen 1-3 samt artikler i årsskrifter/årbøger fra foreningen).
Oldtid
10.000-1.000 fvt. (Stenalder)
De første bosættelser i Gladsaxe har ligget ved Utterslev Mose. Her er fundet primitive jagtvåben – benspidser med modhager – fra de første jægere, der har strejfet rundt her, og de er fundet rester af flinteaffald, der tyder på en egentlig boplads.
Senere, da der kommer bofaste agerdyrkere og kvægbrugere til bliver efterladenskaberne tydeligere.
Dyssegraven ved Gladsaxe Trafikplads/Haveforeningen Voldly er et vidnesbyrd om, at der har levet mennesker i Gladsaxe de sidste 5000 år. Oprindeligt har der været 7 stendysser, hvoraf den ved Trafikpladsen er den eneste tilbageværende. Og den mangler endda overliggeren. (Foto: Eva Molin).
Langdyssen ved Skovbrynet er et andet gravminde fra Stenalderen. Den har oprindeligt været længere, men blev afkortet, da Slangerupbanen blev anlagt. Den ligger i St. Hareskov lige ved Skovbrynet Station bag det gamle skovløberhus ‘Sandskredshus’. (Foto: Jens Mortensen, 2016).
Fra oldtiden er der fundet adskillige flinteøkser, mejsler, flintedolke og lerkar.
De to flintøkser er fundet i en mose ved Bagsværd Sø. De kan i dag ses på Nationalmuseet.
En samlet gennemgang af oldtidsfund i Gladsaxe Kommune kan læses i Årsskrift 1973.
1.000-500 fvt. (Bronzealder)
Bronzealderen har sat sig spor i en række gravhøje, hvor en del dog er sløjfet. Tilbage står:
Garhøj på Holmevej
Espehøj på Gladsaxe Møllevej (privat have)
Kirsebærhøj på Ærtemarken (privat have)
Sneglehøj på Turbinevej. (Foto: Flemming Bruun)
Der er fundet en del våben, sværdrester, og smykker fra tiden.
500 fvt. – 800 evt. (Jernalder)
Der er fundet grave ved Højgården, ved anlæggelsen af Ringvejen og ved anlæggelsen af Vadgårdens grusgrav – alle i Bagsværd – samt i Gyngemosen.
Højgårdsfundet: Ved anlæggelsen af Slangerupbanen i 1905 blev der bl.a. fundet en hagekorsfibula og et par rigt dekorerede lerkar. De befinder sig i dag på Nationalmuseet.
Læs mere om Højgårdsfundet i Årsskrift 1968.
Det ene lerkar fra Højgårdsfundet har dannet forlæg for foreningens logo, der har været brugt siden 2006 og senest revideret i 2017.
Efter sin form har den i faglitteraturen fået typebetegnelsen hagekorsfibula. Den er helt i ‘goter’ smag og består af en rund gennembrudt plade med en diameter på 10,5 cm, hvorfra der udgår fire bøjede arme fra et rundt midtparti, armene afsluttes af flere runde felter. Pladen er af bronze og forsiden dækket af forgyldt sølvblik i form af rosetter og perlesnore fæstet til pladen med små sølvstifter med hvælvede hoveder.
Den store midterroset, der kendes fra lignende fund, mangler i dette tilfælde.
Midterrosetten er vist på foreningens bomærke, der blev anvendt frem til 2006, som kan ses på forsdien af foreningens første årsskrifter.
Læs mere om hagekorsfibulaen i Årsskrift 1968.
800-1066 (Vikingetiden)
Sparsomt med spor i kommunen fra denne periode. I Store Hareskov ved Fægyden i Værløse findes en større stensætninge, Hørgen, der menes at have været samlingssted for tilbedning af guder. I dag bruger Forn Sidr, Asa- og vanetrosamfundet, Hørgen til visse ritualer.
Vandskellet mellem Værebro Å og Mølleåen ligger i Bagsværd-Skovbrynet nærmere betegnet Stralsund. Herfra udgår en række hulveje, som stadig kan ses ved Langdyssen bag Sandskredshuset.
I Store Hareskov er der en række rillesten. Om disse har haft funktion som vejvisere er omdiskuteret.
Historisk tid
Fra middelalderen kommer der skriftlige kilder til. Navnet Gladsaxe betyder måske ‘den strålende og glitrende sten’ og henviser til en gammel offerplads/tingsted på Tinghøj. Stednavnet Gladsax findes også i det østlige Skåne ved Simrishamn (Foto: Jens Mortensen, 2008).
De 4 landsbyer
Bagsværd (Barsuerthe), Buddinge (Buthinge), Gladsaxe og Mørkhøj (Marhogæ) optræder i Kong Valdemars gavebrev fra 1186. Indtil 1909 er Herlev også en del af ‘kommunen’ med landsbyerne Herløwe og Tuberup (en nu nedlagt landsby ved Fedtmosen/Tibberup Å/Værebro Å). Byerne/bønderne hørte under Roskildebispen frem til reformationen i 1536.
1150-1200 Gladsaxe kirke
bygges som erstatning for en tidligere trækirke på stedet. Fra 1505 til 1934 var kirken ejet af Københavns Universitet, men siden 1934 har den været selvejende.
Gladsaxe Kirkes nuværende prædikestol er fra begyndelsen af 1600-tallet. Og fordi Gladsaxe Kirke var ejet af universitetet, blev universitetets våbenskjold skåret ind i prædikestolens ryg. Stolerækkerne er også fra begyndelsen af 1600-tallet. På de forreste bænkerader er der udskårne englehoveder.
Kirkeklokkernes historie fortælles i Årbog 2019.
(Oversigt over oldtidsminder i Kommunen).